Fiskeri, Samarbejde

Nattefiskeri i Lillebælt

I samarbejde med Gone Fishing Lillebælt, har Destination Lillebælt sat sig for, at sætte større fokus på fiskeri  i Lillebælt. 

I vores destinationsarbejde, har vi specielt øje for de aktive kystaktiviteter – og dermed også fiskeri, både fra kyst, fra båd og nattefiskeri.

Det har længe været en skrøne, at der ingen fisk er i Lillebælt – men det er nu ikke sandt. (Vi har tilmed havuhyrer a.k.a en kæmpe havål på næsten 30 kg.)

Lillebælt er faktisk et ret så fantastisk område, at fiske i. Du kan fiske her hele året, fordi du altid kan finde læ for vinden langs kysterne og ude på vandet.

En anden ting der er fantastisk unikt ved hele Lillebæltområdet, det er den her strøm […]. Vandet hernede er altid levende og derfor gør det også molefiskeri i området helt unikt. Der er simpelthen altid fisk hernede.” Chris Halling, lystfiskerekspert

I videoen her kan du netop se Chris Halling og Thomas Graversen, vært og lystfisker, der tager rundt i området og ser på hvilke fiskemuligheder Lillebælt har at tilbyde.



Videoen er den første af en række film, der skal være med til, at give vores virksomheder noget ekstra markedsføringsmateriale og sætte fokus på, at der rent faktisk er fisk at hente i Lillebælt (ok, måske ikke en 30 kg havål, hver gang…)

Være opdateret med, hvornår der kommer nye film om fiskeri i Lillebælt: Abonnér på vores YouTube-kanal Gone Fishing Lillebælt.

Ud over videoerne, står Destination Lillebælt, i samarbejde med flere fiskeriorganisationer og -virksomheder, også bag en fiskeguide: Lillebælt Fishing. Denne giver indblik i fiskeri og fiskepladser i Lillebælt, og du finder den lige her.

Author


AvatarAvatar

Kristina Friedrichsen

Kommunikationsmedarbejder hos Destination Lillebælt