Good Contents Are Everywhere, But Here, We Deliver The Best of The Best.Please Hold on!
Your address will show here +12 34 56 78
Projekter, REACT
PRESSEMEDDELELSE

En ny, populær Østersørute for cyklister, Bed + Bike overnatningssteder, Bike Friends-virksomheder og en øget interesse for at bruge Naturpark Lillebælt i turismevirksomhedernes markedsføring. Det er blot et udpluk af håndgribelige resultater fra REACT-projektet, hvor seks danske og seks tyske feriedestinationer de seneste tre år har samarbejdet om at udvikle turismen i den vestlige Østersø.

Her har især cykel- og naturturismen omkring Lillebælt vundet frem, og markant flere virksomheder har fået øjnene op for at bruge Lillebælt aktivt i deres markedsføring.

Vores virksomheder har vist større og større interesse for at være med til at udvikle, promovere og sælge oplevelsestilbud til aktive ferieturister. Og så oplever vi også en stigende interesse for at bruge Naturpark Lillebælt og de helt særlige naturværdier, vi har her i området aktivt i markedsføringen, fortæller Anders Johansen, Projektleder i Destination Lillebælt.

Derudover har en stor gevinst i projektet været et styrket samarbejde mellem de danske og tyske destinationer, mellem de danske destinationer indbyrdes og ikke mindst mellem kommuner og turismeerhvervet på lokalt plan.

Det styrkede samarbejde og erkendelsen af, at vi kan gøre en større forskel ved at arbejde sammen på tværs af grænser og kommunegrænser, har klart fået et nøk opad. Og det skal vi holde fast i, for turisterne kigger jo ikke på hverken kommune eller landegrænser, og det er blevet lettere gennem REACT, som har bidraget til at bygge et stærkt netværk i hele den vestlige Østersø-region, men også på lokalt plan, forklarer Anders Johansen.

Et særligt samlingspunkt for samarbejdet mellem kommuner, visit-organisationer og Naturpark Lillebælt har været den unikke natur, der findes i området.
Her er der sket en stor udvikling ikke kun inden for cykelturisme, men også andre former for aktiv ferie og strandliv.

Især igennem samarbejdet omkring den nye cykelrute Østersøruten er der sket indsatser der forbinder kommunerne. Tiltag som øget service til gæster via Bike Friends-virksomheder, Bed + Bike overnatningssteder, cykeltilbud og tre nye turforslag sætter kursen for en cykelvenlig destination.

Inden for temaet strandliv har det lokale samarbejde også sat sit præg. På baggrund af en strandpotentialerapport udviklet af et lokalt strandnetværk med repræsentanter fra Destination Lillebælt, VisitKolding, VisitLillebælt, Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner, er der sket en samlet investering i faciliteter på områdets strande på over 1 mio. kr.

Der er i det hele taget kommet større fokus på aktive feriegæster, og Destination Lillebælt understreger, at afslutningen på REACT kun er en begyndelse for et større samarbejde.


Du kan læse mere om REACT her.
0

REACT, Samarbejde
Med formiddagssolen bagende – og ja, den var bagende på trods af, vi er i oktober – ankom Line og Sebastian fra den tyske blog Off the Path til Fredericia.

Herfra startede deres ‘Tour de Lillebælt’ nemlig. 

I samarbejde med områdets engagerede aktører, havde vi sammensat tre dage i Lillebælt med særligt fokus på unikke udendørsoplevelser.


Fredericia

Mandag formiddag i efterårsferien, landede Line og Sebastian altså i Fredericia – nærmere bestemt Fredericia Havn og East Coast Surfers.

Den første udendørsoplevelse vi havde sørget for, var selvfølgelig SUP (Stand Up Paddle) på Lillebælt. Her fik de kyndig vejledning – og garanteret røverhistorier – fra Martin fra East Coast Surfers. Sune fra Get Outdoor hjalp også til med værtskabsrollen både på vand og på land.

Line og Sebastian startede ud med en gennemgang af sikkerhed på vandet, og hvordan de holdt sig oppe på boadet, uden at falde i – som særligt Line var meget opmærksom på, ikke skulle ske.

SUP på Lillebaelt


Vejret var perfekt til en tur på vandet, og marsvinene var da også i fuld vigør. Og de så endda også en enkelt sæl.

Efter et par timer på det stille vand, havde Café Mair’s sørget for lækker frokost til de nu meget sultne SUP-surfere. Og da vejret jo bare var perfekt, aftalte de hurtigt, at frokosten sagtens kunne spises på boardet ude på vandet. En oplevelse uden lige.

Med frokosten godt indenbords fortsatte Line og Sebastian turen mod Trelde Næs. 

Her stod naturvejleder Bjarne, fra Naturpark Lillebælt og ventede på dem. Her havde Bjarne arrangeret en ‘Smag Lillebælt’-oplevelse. De skulle nemlig ud i naturen og finde deres aftensmad.

Over bålet blev der lavet krabbesuppe, svampesovs, stegt fisk fra bæltet, og dertil fik de tangchips og – selvfølgelig – en dejlig kold øl.

Line og Sebastian forblev på Trelde Næs natten over, og overnattede i de flotte sheltere på spidsen af næsset.

Trelde Næs udsigt



Middelfart

Efter at have tilberedt deres morgenmad over bål ved shelterne, satte de næsen mod Middelfart.


Her havde Kajakklubben Strømmen stillet klar med et par erfarne kajakroerer, som skulle guide Line og Sebastian rundt i Lillebælt og tage dem med til Fanø, hvor de gik i land og nød deres medbragte frokoster fra Slagteren på Odensevej

Havkajak Middelfart


Efter at have kommet på land gik turen videre til Bridgewalking, hvor de også skulle opleve Lillebælt fra højderne.

Her blev de guidet 60 meter op over Lillebælt af en af de dygtige guider, der også fortalte om området på tysk. En tur de allerede har givet en anbefaling på deres Instagram-profil.

Godt blæst igennem kunne de se frem til en aften på KiTZCHEN, hvor de kunne tage for sig af både det italienske, amerikanske og asiatiske køkken. Og med trætte hoveder og fyldte maver, lod de hvilen falde over sig hos Fænø-Sund Konference og Ferie.


Kolding

På den sidste dag gik turen mod Kolding og Gl Ålbo Camping. Her havde vi sat en af de dygtige instruktører fra Ocean Adventures i stævne. Line og Sebastian skulle nemlig for første gang forsøge sig med dykning.  Gl Ålbo er et af de mest interessante steder i Danmark at dykke – her finder du Marens Hul, der er 82 meter dybt, og dermed det eneste sted i Danmark med så dybt vand. 


Efter nogle gode timer i vandet, kom de op for luft og frokost. Her kunne de nyde en dansk klassiker, smørrebrød fra Bramdrupdam Smørrebrød.

Dykning Gl Aalbo
Med maverne godt fyldte blev kursen sat mod Kolding midtby. Her gik de rundt og nød bylivet og naturen omkring Kolding. Om aftenen sluttede de ‘Tour de Lillebælt’ af med en gastronomisk oplevelse på Marinaen, som i den uge var en del af GastroWeek.


Dette var vores bud på 3 dage i Lillebælt med fokus på unikke udendørsoplevelser. Hvordan ville du sammensætte en tur til Lillebælt?

0

Projekter, REACT
Kom med til Exit Konference i REACT

D. 31/12 2018 afsluttes vores REACT-projekt. Projektet har budt på masser af videndeling, udvikling og samarbejde inden for det aktive turismesegment.

Selvom projektet stopper, fortsætter vi arbejdet med at udvikle den aktive ferieturisme i Destination Lillebælt.

D. 15. november er datoen for Exit Konferencen
Kom og hør om vores erfaringer fra projektet, få inspiration til markedsføring, forretnings- og produktudvikling, bliv klogere på Special Interest Tourism og hør om trends inden for den globale turisme.

På dagen får vi besøg af to spændende oplægsholdere:

  1. Filosof Rasmus Johnsen fra rjohnsen ApS, Klitmøller, som vil gøre os klogere på Special Interest Tourism og hvordan vi fanger denne målgruppes interesse.

  2. Innovationscoach Oliver Puhe fra PUHE, Hamborg, som vil fortælle om trends og innovation inden for turisme.

Tidspunkt: Torsdag d. 15. november 2018, kl. 09.30-15.30

Sted: Hotel Scandic Sønderborg, Ellegårdvej 27, Sønderborg

Pris og tilmelding: Konferencen er gratis at deltage i, og tilmeldingen sker efter ”først til mølle” princippet. Men der opkræves et no-show gebyr på kr. 300,00 ved afbud senere end 48 timer før konferencen.
Tilmelding skal ske senest d. 1. november via dette link.

Du kan læse hele invitationen her.

Vi glæder os til en spændende dag i turismens tegn!
0

Bike Friend

40 % af Danmarks cykelturister er fra Tyskland. Det viser den seneste undersøgelse fra VisitDenmark.

Cykelturisterne besøger os ikke kun i højsæsonen, men kommer også gerne i foråret og efteråret. Og uanset hvornår de besøger os er de meget aktive. De går ture, besøger attraktioner, museer og udstillinger og foretager andre outdoor-aktiviteter.

Dernæst så opleves der stor tilfredshed med opholdet i Danmark: 95 % af danske og 90 % af udenlandske cykelturister er enten meget tilfredse eller tilfredse med deres ophold. Og det skaber altså solide ambassadører, som aktivt anbefaler Danmark som feriested til venner og familie.

Med disse nye tal fra VisitDenmark giver det kun endnu mere mening, at vi har etableret vores Bike Friend-netværk. Vores Bike Friends leverer nemlig en ekstra service over for vores mange cykelgæster. 

Med næsten 40 Bike Friends fordelt i Kolding og Fredericia, vil vi gøre det nemt at være cykelturist.

Og nu får vi endda tysk opmærksomhed med vores Bike Friend-koncept. 

Online-siden Urlaub in Dänemark, har skrevet en flot artikel om konceptet – den kan du læse her.

Bike Friend

Bike Friends er da også blevet til via vores Interreg-projekt REACT, og fremmer det grænseoverskidende samarbejde der er blevet til igennem projektet.


Som en del af VisitDenmarks analyse er de også kommet med anbefalinger, til hvad der skal gøres før, under og efter rejsen til Danmark, så vi fortsat kan tiltrække endnu flere cykelturister. Disse anbefalinger kan du se herunder.


0

Digital, Samarbejde
Lillebælt har mange kultur- og naturoplevelser, og så ligger det strategisk godt i forhold til lystsejlere. Og lystsejlerne vil gerne have mere information om områdets aktiviteter og tilbud. 

En ny forbrugerundersøgelse af lystsejlere udarbejdet i samarbejde med Seismonaut viser, at området er attraktiv for lystsejlere, som sejler kortere ture eller nyder godt af destinationens kulturelle tilbud.

Lystsejlerne vil gerne have mere information om områdets tilbud.

Derfor sætter vi nu kræfter ind på at få skabt mere information til sejlerne.

Sammen med de lokale turistorganisationer samt de havneansvarlige fra Fredericia, Kolding og Middelfart har vi oprettet en fælles destinationsportal på havneguide.dk, nemlig: https://havneguide.dk/da/lillebaelt

Fra denne platform, får vores lystsejlerturister direkte adgang til: kulturoplevelser, naturoplevelser, madoplevelser, vandoplevelser og shopping.

Samtidig, er vi også i gang med at udvikle en havnefolder i samarbejde med FLID, som kommer med søkortsfortællinger og information om Lillebælt som sejlerfarvand.

Undersøgelsen fra Seismonaut fremhævede vigtigheden af at give sejlerne information året rundt om begivenheder og tilbud, så de bedre kan planlægge deres tur. Det har vi taget hul på.

Vi glæder os til at tage imod alle lystsejlerturisterne!



Lyt her til Radio Mælkebøtten som bragte et indslag omkring Destination Lillebælt og havnene.
2

Nyheder, Østersøruten, Projekter
I dag er der officiel åbning af Østersøruten – Danmarks længste cykelrute.

Ruten er over 800 km lang og løber selvfølgelig også igennem Fredericia, Kolding og Middelfart, med 96 km i alt. 

Ruten følger kysten og løber smukt igennem Naturpark Lillebælt. 

På vejen kan turisten opleve den danske krigshistorie i Fredericia, gå på opdagelse i Jyllands sidste kongeborg i Kolding eller få vind i håret 60 meter over vandets overflade ved Bridgewalking i Middelfart.

På ruten igennem vores område kan du nyde natur, historie og kultur, helt tæt på.

Se her vores video fra ruten, og bliv inspireret:



Følg linket her, og find på kortet et overblik over vores Bike Friends, Bed + Bike virksomheder samt et overblik over Østersøruten, som den løber igennem Lillebælt-området.
0

Fiskeri, Naturpark Lillebælt, Nyheder, Samarbejde
Lillebælts Fiskevenner.

Et lille, men stærkt netværk!

D. 9. april afholdte vi i samarbejde med Naturpark Lillebælt opstartsmøde i vores nye fiskenetværk, Lillebælts Fiskevenner.

Igennem netværket håber vi, at kunne tiltrække flere lystfiskere til området, skabe god vidensdeling samt at gøre mere opmærksom på bæredygtigt fiskeri.

Der har allerede været positive tilbagemeldinger omkring netværket fra de deltagene parter. Bl.a. fordi virksomhederne får mere informationsmateriale og viden i forhold til grejbutikker, fisketure på båd m.v. Det åbner også op for bedre samarbejde virksomhederne imellem og større kendskab til folk, der arbejder inden for samme branche. 

Som medlem af netværket kan vi give vores gæster en bedre service, så de forhåbentlig får en bedre fisketur. Fiskeguiden som Destination Lillebælt har lavet er gæsterne glade for.
Lillebælts Fiskevenner giver os nye samarbejdspartnere og nyt formidlingsmateriale, som styrker vores tilbud til gæsterne. Det giver os også en god mulighed for at bruge det i vores markedsføring.
– Bent Lynggård, ejer af Kolding Jagt og Fiskeri


Som en fiskeven i Lillebælt tilbyder man i sin åbningstid:

• Udlevering af Destination Lillebælts fiskeguide ”Fishing Lillebælt” på dansk, tysk og engelsk
• Videregivelse af information om Naturpark Lillebælt og bæredygtigt fiskeri (kendskab til mindstemål på fisk, god fiskeskik i Lillebælt, fiskepladser i området og catch and release)
• Henvisning til Lillebælts Fiskevenner og Lillebælts fiskehjemmeside på sin hjemmeside 
• Henvisning til, hvor der kan købes fisketegn eller ved henvisning til salgssted 
• Kontaktoplysninger til fiskeguider med kendskab til lokalområdet.
• Formidling eller udlevering af de ugentlige prognoser for lokalområdets høj- og lavvande fra Dansk Meteorologisk Institut

Du kan se en oversigt over vores Fiskevenner lige her.

Vil du også være en del af fiskenetværket? Så kontakt os endelig. Det koster intet at være en del af netværket.


Hvis du ikke har set vores 2 fiskefilm endnu, kan du se dem lige her:

0

Bike Friend, Samarbejde
Ja, det mener vi. Kort sagt.

En ny undersøgelse fra ADFC, viser at Danmark er på 6. pladsen over lande, som de tyske cykelturister planlægger at besøge i 2018*.

Det er en oprykning fra sidste år, hvor vi lå på en 7. plads.

Cykelsegmentet er en voksende målgruppe, og derfor er det et fokuspunkt os.

Igennem vores REACT-projekt, har vi startet Bike Friend op, sammen med 32 virksomheder, VisitLillebælt, VisitKolding, Business Kolding og Business Fredericia.

Vi mener, at cykelturisterne er værd at satse på, og derfor vil vi også give dem en god oplevelse, når de sætter sig på de tohjulede.

Vi vil gerne vise nationalt som internationalt, at vi er en cykel-venlig destination.

Det gør vi igennem vores Bike Friend ordning. Ordningen er for butikker og virksomheder, der gerne vil give områdets cykelturister en ekstra service.

Virksomhederne forpligter sig til at give gæsterne adgang til vand, toilet, cykelværktøj og information om cykelruter.

Så når du cykler rundt i området, så kig efter Bike Friend logoet:

Bike Friend Cykelvenner Fredericia og KoldingBike Friend Kolding


Du kan læse mere om konceptet og hvilke virksomheder der er en del af ordningen på VisitKolding og VisitFredericias hjemmeside.


Vi ser frem til, at tage imod alle de cyklende gæster i destination Lillebælt!


Læs den fulde pressemeddelelse om Bike Friend.


*2018 ADFC-Travelbike Bicycle Travel Analysis 
0

Digital

Vær nærværende og inspirerende på dine online platforme, og du vil styrke salget i din virksomhed.

Vigtigheden af en digital tilstedeværelse er efterhånden old news. Også inden for turismebranchen.

Gæsten er meget mere digital end for bare 5 år siden, og søger nu selv sine oplysninger om destinationer, attraktioner, overnatningssteder, spisesteder etc. online. Dette stiller nye krav til turistvirksomhederne.

For at kunne levere en god service over for gæsten, er det ikke længere nok at brillere når gæsten står fysisk foran dig (hvilket også er en vigtighed!), gæsterejsen starter meget før det.

I gennemsnit besøger gæsten 38 online platforme* , inden der tages en beslutning om at rejse til en given destination.

38.

Det er ikke så lidt.

Der er altså ikke længere tale om, at vi måske skal være online. Vi SKAL være online.

Men… Det er selvfølgelig ikke nok, kun at være online. Som virksomhed, skal vi være gode historiefortællere. Gæsten vil inspireres og føle nærværet igennem mobilen, tablet’en eller computeren.

Det tvinger turismevirksomheder, til at skabe et online univers, der ikke kun fortæller om deres produkter og services, men som taler direkte til gæstens følelser.

Gæsten skal kunne mærke virksomhedens værdier igennem det der bliver lagt online – lige fra hjemmesiden til Facebook, kommentarer på TripAdvisor osv. osv.
Det var ikke så lidt… Og det kan faktisk være svært at vide, hvad ens egen virksomhed har af kerneværdier – og de kan være endnu sværere at kommunikere.

Lad os kigge lidt på en god inspirationskilde.

Simon Sinek og hans Golden Circle:

I mange år, omhandlede markedsføring salg. Salg af produkter og/eller services.

Men der er sket et paradigmeskifte for forbrugeren/gæsten. Gæsten vil ikke længere have solgt produkter ind til sig, gæsten vil have gode historier. Historier gæsten kan sætte sig ind i, have forståelse for, have empati for.

Overvej selv, hvilke ting DU lægger vægt på når du skal vælge en destination i sommerferien, eller hvad der gør at du lige nøjagtigt vælger at spise dér, eller besøge lige nøjagtigt dén attraktion…

Gæsten vil sælges af virksomhedens kerne: Hvorfor eksisterer I og hvilken værdi kan I skabe for mig, som gæst?

Flyt fokusset fra salg og fortæl historier der inspirerer.


Inspirerer du dine gæster online?



*VisitDenmark

0

Nyheder, Samarbejde, Try3Golf
Try3Golf – Business er det nye sort inden for teambuilding. 

Som en ny oplevelse til vores mødeturister, har de samarbejdende golfklubber og overnatningssteder i Try3Golf, skabt et teambuilding koncept.

Sammen med dine kolleger kan du få et par timer på de skønne golfbaner og udfordre hinanden i hvem der er den bedste golfspiller. 

Læs mere her:

Try3Golf Business
0

PREVIOUS POSTSPage 1 of 2NO NEW POSTS